Gået fra Telenor til TDC, suk

Det er ikke altid lige nemt at have firma-betalt internet. Selvfølgelig skal man ikke klage over gratis internet, men da jeg fik information om, at vi nu skulle omlægges fra Telenor til TDC, grundet nu aftale i firmaet, tænkte jeg: “Nåhr ja, TDC er vel også de bedste på markedet”, men AK, jeg blev klogere.

Telenor kørte perfekt. Jeg havde en 10mbit og kunne vel trække en download svarede til 8-9mbit, så der kunne jeg ikke klage.

Men stort set samme dag jeg blev lagt om til TDC, ja der startede problemerne. Min forbindelse røg af sådan cirka et par gange om ugen. TDC blev kontaktet og de startede en fejlsøgning, de kunne godt se der var noget galt og sendte en tekniker ud. Det viste sig at være en defekt router, så den blev udskiftet. Nu kørte det hele lidt bedre, dog undrede jeg mig over jeg havde meget langsom download og upload hastighed, cirka 3 mbit.

TDC blev kontaktet igen og de fortalte de godt kunne se der var en masse støj på forbindelsen, hvilket deres tekniker også havde undersøgt, dengang der var problemer med den defekte router. (her undrer jeg mig MEGET, Telenor kunne fint levere næsten 10 mbit på samme kobber, det eneste der er sket i dette konkrete tilfælde, er jeg har fået ny router og “jeg” er blevet flyttet fra Telenor til TDC i centralen).

Så i dag må jeg tage til takke med en 4 mbit, da TDC oplyser at skruer de mere op for farten, ja så bliver min forbindelse ustabil og det er jo heller ikke til at leve med.

Telenor, jeg savner dig…

Dette indlæg blev udgivet i Diverse og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *